Vores Andel på Agromek

På årets Agromek-messe kan du for første gang møde Vestjyllands Andel og Hornsyld Købmandsgaard under ét fælles navn: Vores Andel. To stærke historier, der nu danner fundamentet for et moderne, andelsejet grovvareselskab. På Agromek finder du os på stand J7152.

Hos Vores Andel tager vi andelstanken alvorligt. Vi er tæt på vores medlemmer, lytter til deres behov og opbygger langsigtede samarbejder baseret på tillid og høj faglighed.

Med stærke kompetencer inden for grise-, kvæg- og fjerkræfoder, planteavl, økologi, alternative proteiner og energi står vi stærkt på tværs af landbrugets forskellige produktionsgrene. Her kombinerer vi vores samlede viden og erfaring med ambitionen om at udvikle fremtidens løsninger til nutidens landbrug.

Nye digitale muligheder
Udover at møde vores mange fagspecialister kan du på Agromek få en introduktion til vores nye KundePortal, der giver dig et bedre digitalt overblik over din samhandel med Vores Andel.

Vi fortæller også om, hvordan vi kobler data fra blandt andet IQinABox, SEGES Insight og sigtemaskinen VA SizeMatters sammen for at optimere vores foderprodukter og målrette rådgivningen til den enkelte besætning. Målet er at skabe en sammenhængende datakæde fra foderfabrik til stald, hvor viden omsættes til konkrete forbedringer i produktionen.

Bliv medejer af Vores Andel – helt gratis
Er du endnu ikke medlem af Vores Andel? Uanset om du er ny kunde eller tidligere primært har handlet hos Hornsyld Købmandsgaard, har du mulighed for at blive medejer af Vores Andel.

Medlemskabet er gratis og giver dig blandt andet medindflydelse i selskabets udvikling og mulighed for efterbetaling.

Bliv medlem af Vores Andel


Ny her? Lær os bedre at kende!
Er det første gang, du besøger Vores Andels hjemmeside? Så gå endelig på opdagelse og bliv klogere på vores produkter, faglige kompetencer og mulighederne i det nye fælles selskab.