Invitation til ekstraordinær generalforsamling i VA d. 19.10.2026
Bestyrelsen for Vestjyllands Andel a.m.b.a. indkalder hermed til ekstraordinær generalforsamling.
Dato: D. 19.10.2026
Tid: Kl. 10:00 – 10:30
Sted: Industrivej Nord 9B, 7400 Herning
Tilmelding: Via DETTE LINK senest d. 14.10.2026. Der vil IKKE være nogen form for forplejning.
Den ekstraordinære generalforsamling afholdes på Vestjyllands Andels hovedkontor i Herning med det ene formål at behandle bestyrelsens godkendte forslag om ændring af selskabets navn fra Vestjyllands Andel a.m.b.a. til Vores Andel a.m.b.a., hvilket kræver en vedtægtsændring som den formelle godkendelse af det nye navn. I vedhæftede materiale ses vedtægtsændringerne i bilaget COMPARE, hvor ændringerne fremgår tydeligt med rødt, mens det øvrige bilag viser de endelige vedtægter pr. 19.10.2026 efter vedtægtsændringer.
Dagsorden:
- Valg af dirigent og stemmetællere
- Forslag om ændring af selskabets navn og deraf følgende vedtægtsændring
Ad 1. Valg af dirigent og stemmetællere
Ad 2. Forslag om navneændring
Bestyrelsen foreslår, at selskabets navn ændres fra Vestjyllands Andel a.m.b.a. til Vores Andel a.m.b.a., og at Vestjyllands Andel a.m.b.a. tilføjes som binavn.
Som følge heraf foreslås vedtægternes pkt. 1.1 ændret fra:
Selskabets navn er Vestjyllands Andel a.m.b.a.
til:
Selskabets navn er Vores Andel a.m.b.a.
Desuden foreslås vedtægternes pkt. 1.2 tilføjet følgende binavn: Vestjyllands Andel a.m.b.a.
Der foreslås ikke behandlet andre vedtægtsændringer på den ekstraordinære generalforsamling.
I henhold til vedtægternes pkt. 20.1 kræver vedtagelse af forslaget, at mindst to tredjedele af de på generalforsamlingen afgivne gyldige stemmer afgives for forslaget.
På vegne af bestyrelsen i Vestjyllands Andel a.m.b.a.
Alex Ostersen
Bestyrelsesformand