VA er gået i luften med nyt ERP-system


I maj måned gik Vestjyllands Andel i luften med et nyt såkaldt ERP-system, der håndterer funktioner og processer i vores virksomhed såsom ordrebehandling, salg, indkøb, fakturering, lagerstyring osv.

Det nye system er bygget med udgangspunkt i vores mantra VSF – Vestjysk Sund Fornuft. Dette forsøger vi at efterleve 365 dage om året, og derfor har systemet fået navnet VSF365!

Hvilken betydning får det nye system for mig?

Med VSF365 bliver arbejdsgangen hurtigere og mere smidig for både dig som kunde og os som virksomhed. Alt kommer til at foregå i realtid, hvilket betyder, at eventuelle ændringer i kontrakter, ordrer, lagerbeholdning osv. fremadrettet kan ses i systemet med det samme.

Samtidig vil de dokumenter, som vi sender til dig, få et andet udtryk. De vil blive væsentlig mere overskuelige, og derudover vil f.eks. salgsaftaler/kontrakter give et mere retvisende billede af leveringsformen end tidligere.

Vi vil gøre vores ypperste for, at du som kunde bliver mindst muligt berørt af overgangen til VSF365. Skulle der opstå spørgsmål til dine dokumenter, må du dog endelig kontakte vores dygtige kundeservice på tlf. 97366444 eller vja@vja.dk.

Øverst på denne side finder du en video, hvor diverse VA-medarbejdere fortæller om, hvorfor vi i fællesskab skal glæde os over det nye ERP-system.