Udlodning af 31 millioner kr. vedtaget på velbesøgt VA Folkemøde
Trods optimale betingelser for forårsarbejde i marken formåede Vestjyllands Andel i går at trække 350 mennesker til VA Folkemøde på hovedkontoret i Herning. Programmet bød bl.a. på paneldebat, foredrag ved Niels Krause-Kjær, generalforsamling, valg til repræsentantskabet og ikke mindst masser af networking.
Efter at Vestjyllands Andel i 2022 udfordrede idéen om den klassiske generalforsamling har grovvareselskabet årligt inviteret både medlemmer og samarbejdspartnere til det velbesøgte VA Folkemøde.
I forbindelse med gårsdagens femte udgave af arrangementet var der endnu engang sammensat et relevant program, som blev indledt med en solid brunch kl. 10:30 og sideløbende networking blandt de fremmødte.
Efter en motiverende indledning fra CEO Steen Bitsch gik Anders Søgaard, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, på scenen for at byde velkommen til dagens paneldebat under temaet: Arealanvendelse i forandring – trussel eller mulighed for landdistrikternes fremtid? I kraft af sin rolle som moderator skulle han styre debatten blandt de veloplagte paneldeltagere bestående af:
• Steffen Damsgaard - formand for Landdistrikternes Fællesråd
• Christian Voigt - landbrugsdirektør i Nykredit
• Lisbeth Henricksen - CEO hos Seges Innovation
• Jacob Palsgaard - vicedirektør for Aage V. Jensen Naturfond
• Alex Ostersen - bestyrelsesformand for Vestjyllands Andel
• Steen Bitsch - CEO hos Vestjyllands Andel
Debatten efterlod et klart indtryk af, at fremtidens udfordringer omkring arealanvendelse, klima og udviklingen af det danske landskab bedst løses i fællesskab – og at nye teknologiske virkemidler kommer til at spille en afgørende rolle i arbejdet med at skabe balancerede løsninger for både landbrug, natur og ikke mindst de mennesker, der bor i landdistrikterne.
I kølvandet på paneldebatten indtog journalist og forfatter Niels Krause-Kjær scenen med et tankevækkende indlæg med udgangspunkt i sin bog Ude for uden. Med afsæt i sin egen opvækst fortalte han levende om strukturudviklingen i dansk landbrug og de forandringer, der gennem generationer har præget både erhvervet og livet på landet. Samtidig satte han fokus på betydningen af forpligtende fællesskaber som et bærende element for ikke mindst landdistrikternes fremtid.
Efter en velfortjent pause med networking, hvor medlemmerne havde mulighed for at tale med VA´s faggrupper og nærmeste samarbejdspartnere, blev scenen indtaget af bestyrelsesformand Alex Ostersen til den formelle del af VA Folkemødet; ordinær generalforsamling. Alex Ostersen så tilbage på et tilfredsstillende år for Vestjyllands Andel, hvor især kerneforretningen har performet. I den forbindelse pointerede han, at VA-koncernen på det organisatoriske plan står stærkere end nogensinde.
- Generelt oplever jeg, at vi står et rigtig stærkt sted som organisation. Vi har en god balance mellem erfaring og fornyelse. Vi har medarbejdere med mange års indsigt i branchen, og vi har nye dygtige kolleger, som kommer med energi og nye perspektiver. Faktisk har jeg følelsen af, at vi aldrig har været bedre kørende med de humane kompetencer, vi har i VA.
Afslutningsvis i sin beretning fremhævede han bl.a. den store udviklingslyst, der hersker i Vestjyllands Andel.
- I et tæt samarbejde mellem ledelsen og bestyrelsen vil vi blive ved med at afsøge mulighederne for at vokse og fylde mere i det danske grovvarelandskab. Denne konstante sult, innovationskraft og udviklingslyst er noget, der gennemsyrer Vestjyllands Andel. Det lover godt for fremtiden, lød det fra Alex Ostersen.
Hernæst overtog CEO Steen Bitsch og CFO Lasse Hjortshøj Østergaard mikrofonen for i fællesskab at gå dybere ned i regnskabsåret 2025. I den forbindelse kunne de præsentere et koncernresultat før skat på 89 millioner kr. og en omsætning på 3,2 millarder kr. Ved regnskabsfremlæggelsens afslutning fremlagde Steen Bitsch bestyrelsens forslag om at udlodde 31 millioner kr. af årets overskud til selskabets medlemmer. Udlodningen blev hurtigt vedtaget, hvorefter dirigent Niels Nørgaard kunne gå videre til årets repræsentantskabsvalg.
Nedenfor ses de medlemmer, som blev valgt ind i den forbindelse.
Valgte repræsentantskabsmedlemmer i område NORD:
• Benny Ørskov
• Britta Schultz Svenningsen
• Casper Bech Poulsen
• Gert Pedersen
• Kristoffer Hald
Valgte repræsentantskabsmedlemmer i område MIDT:
• Anders Obling
• Christian Madsen
• Christian Rahbek
• Daniel Susgaard
• Jacob Ørskov
• Jonas Plauborg Galsgaard
• Jørgen Holk
• Maiken N. Madsen
• Niels Gjødesen Merrild
• Niels Hølledig Nørgaad
• Per Kaasgaard
• Søren Christensen
Valgte repræsentantskabsmedlemmer i område SYD:
• Carsten Christensen
• Daniel Falk Magnussen
• Dorte Laustsen Woldemar
• Esben Graff
• Hans Christian Lassen
• Søren Bonde Laustsen
Valgte medarbejdere til repræsentantskabet:
• Preben Tang Andersen
• Lise Hald
Under valghandlingen fik de fremmødte medlemmer fornøjelsen af at høre vicedirektør Jeppe Tokkesdals tanker om og ikke mindst forventninger til det volatile råvaremarked. I den forbindelse havde han bl.a. håbefulde nyheder med til planteavlerne, som – ifølge hans analyser – kan se frem til stigende kornpriser inden for en overskuelig periode.
Jeppe Tokkesdal blev efterfulgt af Steen Bitsch, som afslutningsvis fremlagde sin vurdering af Vestjyllands Andels fremtid.
– Vi står et stærkt sted som andelsselskab. Netop fordi vi udvikler os sammen med vores medlemmer og hele tiden tilpasser os en verden i konstant forandring. Landbruget står over for massive ændringer, men jeg er overbevist om, at vi med fokus på kerneforretningen, fortsat innovation og etablering af nye strategiske samarbejder kan være med til at forme en lys fremtid for både Vestjyllands Andel og dansk landbrug. For i sidste ende er vi her ikke for vores egen skyld – vi er her for landbrugets, lød det fra CEO Steen Bitsch.
I kølvandet på en veloverstået generalforsamling blev der - traditionen tro - serveret helstegt gris og fadøl som afrunding på endnu en vellykket udgave af VA Folkemøde.