VA-kunde: Poltefodringen har bare fungeret
- Poltene er hele fundamentet for fremtiden. De er forskellen på succes og fiasko.
Så klar er meldingen fra vores fodertekniker Henning Dejgaard, som efterhånden har været omkring mange VA-kunders besætninger. Fra sidelinjen har han bl.a. ageret sparringspartner for Martin Villadsen, der i samarbejde med Sven Agergaard og Christian Vinther Jakobsen driver Skjoldborg/Nr. Moesgård på Herning-egnen.
- Henning har en helt klar køreplan for, hvordan vi får skabt de bedst mulige polte. Der er ikke så meget slinger i valsen. Så vi fik hurtigt sporet os ind på strategien, og vi må konstatere, at poltefodringen bare har fungeret siden da, fortæller Martin Villadsen og fortsætter:
Vi har tidligere haft udfordringer med at ramme de ønskede 14-15 mm rygspæk, som er afgørende for en god polteproduktion. Det lykkes nu, og sammen med korrekt vægt og løbning ved 32-33 uger. De første polte er løbet, med langt bedre brunst end før. Rygspækmålinger efter ankomst viser 13-15 mm, enkelte helt op til 17 mm.
Alt i alt ser det meget lovende ud.
Forskellen på succes og fiasko = 45 kr./polt
De vigtigste forudsætninger for at lykkes med Martin Villadsens poltestrategi er foder og management. Førstnævnte forudsætning er skabt med blandingen VA PolteStart efterfulgt af VA Polte100 inden løbning.
- VA har et godt omdømme på færdigfoder, samtidig med at de har ressourcer som Henning i kulissen. Det kommer selvfølgelig med en pris, men vi var også enige om, at det ikke handlede om at spare penge, men om at få poltefodringen til at fungere. Og det er vi lykkedes med, fastslår Martin Villadsen.
I kulissen har Henning Dejgaard kigget nærmere på Martin Villadsens merpris for at tilvælge VA-foder fremfor noget andet.
- Groft sagt kan man sige, at forskellen på succes og fiasko – i dette tilfælde – er 45 kr./polt set ift. til et standardfoder. Målet er bedre holdbarhed og øget sooverlevelse. Målet er ligeledes at reducere udskiftningen på 1.-3. læg, her anbefales max 15 %. Derfor skal vi passe godt på poltene, og det gøres bl.a. ved at tildele dem noget kvalitetsfoder, og give dem de rigtige forhold i polte/karantæne stalden.
I min optik er det de ekstra 45 kr. værd, påpeger Henning Dejgaard og tilføjer:
- Og jeg ved, at det virker. Hvis man følger den aftalte foderstrategi til punkt og prikke, har vi set talrige eksempler på, at vi får den ønskede effekt hos poltene. Det er også derfor kunderne bliver hos os, når de først er kommet i gang med vores foder, slutter VA-produktionsteknikeren.
Vil du vide mere eller have hjælp til en velfungerende poltestrategi? Så kontakt VA's produktionstekniker Henning Dejgaard på hed@vja.dk / tlf. 2189 9303.
