NYT: Tilgå dine fakturaer på Kundeportalen

Som kunde i Vestjyllands Andel kan du nu tilgå dine fakturaer, ordrebekræftelser, følgesedler og kontoudtog via vores Kundeportal.

Du har mulighed for at logge ind på Kundeportalen direkte på vores hjemmeside via hængelåssymbolet, som på computeren befinder sig øverst i højre hjørne. Sidder du med mobilen i hånden, finder du hængelåssymbolet under menuen.

For at logge ind skal du indtaste enten din e-mailadresse, dit telefonnummer eller CVR-nummer og dernæst dit kodeord. Har du glemt kodeordet, kan du klikke på Login, hvorefter du vil få mulighed for at få det tilsendt.

Er du vant til at logge på Kundeportalen via Landmand.dk, kan du naturligvis fortsat gøre det.

Derudover er det vigtigt at pointere, at dine kontoudtog naturligvis fortsat sendes pr. e-mail henholdsvis medio og ultimo måned.

Vi håber, at du vil tage godt imod den nye funktion på Kundeportalen… God fornøjelse!