Mavesår hos slagtesvin på færdigfoder
Problemer med mavesår hos slagtesvin, der fodres med færdigfoder, kan løses ved at fremstille foderpillerne af mellemgroft formalet korn.
Af Poul-Erik Højbjerg, svinefagdyrlæge, Vest Vet Veterinær Svinerådgivning. Lem St. peh@vest-vet.dk
Tabel 1 viser en definition af de forskellige formalingsgrader. I pillepressen sker der en yderligere findeling af foderpartiklerne, hvorved risikoen for mavesår øges. Den opvarmning, der finder sted under pelleteringen, øger også foderets negative effekt på forekomsten af mavesår. Besætning med mavesår I en slagtesvinebesætning, hvor jeg kommer som besætningsdyrlæge, fodrer man med færdigfoder i piller. Der produceres 6.500 svin årligt, og døde og kasserede grise udgjorde fem til seks procent over en længere periode. Der var mange blege og tynde grise i besætningen. Af tabel 2 fremgår, at over halvdelen – 53 procent – af 37 obducerede grise i besætningen var døde af mavesår. Ved i stedet at fremstille foderpillerne af mellemgroft formalet korn blev døde og kasserede grise reduceret til 1,9 procent. Foderudnyttelsen lå på 2,70 foderenheder pr. kg. tilvækst. Tabel 3 viser udvalgte tal fra effektivitetskontrollen i ”forsøgsperioden”. Bemærk, at den gennemsnitlige slagtevægt er høj, hvilket øger foderforbruget. Der foreligger ingen opgørelse over foderforbruget i perioden umiddelbart før ”forsøgsperioden”. Besætning og produktionsform Den omtalte slagtesvinebesætning indkøber 30 kg grise fra en sobesætning med sundhedsstatus SPF+Myc+Ap12. Sobesætningen laver selv poltene ud fra en kerne af indkøbte landracedyr. Slagtesvinebesætningen kører alt ind – alt ud på sektionsniveau. I den første del af undersøgelsen var der tre sektioner i brug. Alle tre slagtesvinesektioner ligger i separate bygninger. Der fodres ad libitum via tørfoderautomater af typen Funkimat. | Mellemgrov formaling i stedet Da det ved obduktion var fastslået, at mavesår var hovedårsag til den høje dødelighed i besætningen, blev der indgået en aftale med foderleverandøren (Vestjyllands Andel) om at lave en undersøgelse, der gik ud på at konstatere, om man kunne reducere forekomsten af mavesår i besætningen ved at fremstille foderpillerne af mellemgroft formalet korn. Undersøgelsen skulle også vise, om denne grovere formaling af kornet ville gå ud over foderudnyttelsen. Foderet har i ”forsøgsperioden” indeholdt cirka 35 procent byg, 30-34 procent hvede og fem procent havre. I 2/3 af perioden var der 10 procent milokorn i foderet. Milokornet erstattede en tilsvarende del af hveden. Øvrige foderbestanddele har varieret, efter hvad der var mest økonomisk fordelagtigt. Energiindholdet har ligget på 106-108 foderenheder pr. 100 kg. foder. Der kunne ikke konstateres nogen negativ effekt på sundheden på grund af tilsætning af milokorn. For hver enkelt foderleverance (i alt 31) har jeg modtaget en prøve af den formalede kornblanding fra foderleverandøren, inden den gik i pillepressen. Samtlige melprøvers formalingsgrad har jeg undersøgt i Bygholmsigten, se tabel 4. I ”forsøgsperioden” blev der indsat 5.020 grise i stalden. Både i førperioden og i ”forsøgsperioden” har jeg obduceret alle selvdøde slagtesvin. Svin, der er blevet aflivet på grund af benproblemer, udskudt endetarme og lammelser er ikke blevet obduceret. Færre døde, men stadig mavesår Melprøvernes formalingsgrad sammenholdt med klinik og obduktion viste, at når indholdet af foderpartikler under én millimeter overstiger 55 procent, begynder forekomsten af mavesår at stige. Det skal bemærkes, at selv om vi har fået reduceret dødeligheden med mere end tre procentpoint, udgør mavesår fortsat den største dødsårsag. Se tabel 5, der viser en opgørelse af dødsårsag hos 54 selvdøde grise i ”forsøgsperioden”. Færre halebid og ikke mere foderspild Det skal ligeledes nævnes, at der tidligere har været store problemer med halebid i besætningen. I perioden, hvor der er anvendt mellemgroft formalet korn til fremstilling af foderpiller, er problemerne med halebid blevet reduceret til et minimum. På grund af den grovere formalingsgrad har der i ”forsøgsperioden” været mere smuld i foderet end i førperioden. Dette har dog ikke påvirket grisenes ædelyst negativt, og der er ikke konstateret øget foderspild ved automaterne. I betragtning af grisenes høje slagtevægt anser jeg foderudnyttelsen for at være tilfredsstillende. Ingen statistik Da undersøgelsen er foretaget med en førperiode og en ”forsøgsperiode”, er der ikke tale om en korrekt videnskabelig afprøvning, hvor der sideløbende med |
Tabel 3. E-kontrol for forsøgsperioden 21/1-08 til 4/11-08.
Tabel 4. Opgørelse af 31 foderleverancers formalingsgrad
Tabel 5. Obduktion af 54 grise i forsøgsperioden.
|
| Foderets partikelstørrelse | Meget fint formalet | Fint formalet | Mellem groft formalet | Groft formalet |
| Under 1 mm, vægtprocent | 80 | 70 | 50 | 35 |
| Over 1 mm, vægtprocent | 20 | 30 | 50 | 65 |
