Majsensilage
2010
De fleste oplever ingen nævneværdig forskel i køernes ydelse ved skiftet til den nye majsensilage, men pas på, ydelsesfald kan godt gå langsomt og dermed være svært at opdage. Læg mærke til dine højtydende køer, nykælvere og 1 kalvs køer. Er der mindre spænd på yveret efterhånden som dagene går, er det tegn på, at der mangler energi i foderrationen.
Samtidig med at kvaliteten af grovfoderet er dårligere kan en evt. kvoteoverskridelse betyde at du skærer ned/fjerner energirigt foder fra foderrationen, såsom fedt, sojaskrå, kraftfoder og andet fra foderrationen.
Yderligere spiller vinteren en rolle for vores malkekøer. Forestil dig at skulle holde varmen i minus 5 grader døgnet rundt og skulle varme 55 kg foder og 100 liter vand op til kropstemparatur fra 0 grader!!!
Læg disse udfordringer sammen: grovfoder af dårligere kvalitet, mindre energi i foderrationen og vinter kulde!! For en ko som samtidig skal give 45 kg. EKM hver dag, er disse ting en stor udfordring.
Husk nu, at der kommer en dag efter 1 april!!!
Løsningen kan være:
- Behold mættet fedt i foderrationen. Et alternativ til berga fedt kunne være Bovi LM, så giver du koen chance for at få noget koncentreret energi i en kold tid
- Tilsæt sodahvede i foderrationen, det giver hurtig energi til nykælvere, højtydende og 1. kalvs køer. Køerne er mest udsatte hvor der er grovfoder af middel/dårlig kvalitet.
- Tilsæt Levucel gær til foderrationen for en bedre grovfoderudnyttelse = mere energi til dine køer. Tænk på at dine køer nok skal æde 5 kg foder mere end sidste år pga. lavere tørstof % i den nye majs, det resulterer i hurtigere passagehastighed i vommen, som gør det svære for koen at udnytte foderet.
